Kommunikation2018-10-04T21:25:01+02:00

Kommunikation

Fortællinger der kan påvirke dit parforhold.

Kender du til, at du misforstår din ægtefælle, fordi du er sikker på, at han/hun siger eller gør noget af en ganske bestemt årsag?

Noget tyder på, at vi alt for ofte har vores egen fortælling om en situation eller en oplevelse af den andens reaktion, så vi tolker alt i det lys. Det medfører dog som regel, at vi bliver irriteret på den anden og skaber afstand. På forhånd lukker vi lidt automatisk af for at forstå ham/hende, og hvordan vedkommendes fortælling er.

I parforholdet har vi brug for at få korrigeret vores fortællinger, så vi bliver bedre til at forstå hinanden og give plads og give udtryk for behov i nuet. Hvis vi ikke deler vores fortællinger, så lærer vi ikke at få en fælles fortælling.

Der vil være spændende og udfordrende oplæg med tid til samtale og spørgsmål.

  • Hvad er der i din rygsæk, som forstyrrer dig/jer?
  • Kender du til at blive ”angrebet”/gjort skyldig?
  • Kender du til at ”angribe”/beskylde din partner for ting?
  • Når I diskuterer – hvor er dit fokus? –På dig selv (jeg vil have ret) eller –På din partner (Hvad kan jeg gøre for at forstå dig bedre)