Vælg det rigtige – vælg det vigtige

Målgruppen er par og familier med fokus på tid, forbilleder, prioritering, samvær og de gensidige og til tider modstridende forventninger til karriere og familielivet.

Tør du kaste det hele op i luften, og se hvor meget du kan og vil gribe igen på vejen ned?

Er du klar til at tage det første skridt i retning af rigtige og vigtige valg for dig og for din familie?

Arrangementet kommer til at indeholde et kort og konkret oplæg, som vil sætte gang i alle deltagernes tanker om, hvad de 24 timer i døgnet bruges på, og om det var det I i jeres familie ville vælge igen, nu I har muligheden for at gøre noget ved det.

Der vil være tid til fælles samtale og diskussion ved bordene omkring det tiden bruges på, eller til stilhed og selvrefleksion, hvis dette ønskes.

Når aftenen er slut, er arbejdet først lige begyndt. Når du kommer hjem vil tankerne om det du hørte, af og til poppe op, og du må beslutte om du og din familie vil handle anderledes og omprioritere.

Vil du have endnu mere ud af sådan en aften, så begynd allerede nu at lægge mærke til, hvad dine dage indeholder, hvad du holder af at gøre, og hvad du gør af pligt eller vane.

Jeg glæder mig til at se jer og til at sætte jer i gang med et meget spændende stykke arbejde til glæde for jer selv og jeres familie.